min mor og hendes "første" kærste.

MIN MOR og hendes ”første” kæreste.
 
Min mor og far blev skilt mens jeg stadigvæk var helt lille, jeg har ingen erindringer om hvordan det var den gang, andet end hvad jeg er blevet fortalt. De festede meget, gik på værtshus og levede hippe, eller nok mest min far, for min mor passede jo mig, jeg var baby på det tidspunkt. De blev skilt da jeg var omkring et år gammel. Jeg kender ikke grunde til at de blev skilt. 
 
Nogle af de først ting jeg husker, er min mors forhold til den fyr hun mødte efter min far. De var sammen fra mine tidlige år i børnehave til de første år af min skoletid, til omkring da jeg gik i 2.-3. klasse.
 
Jeg kan huske at han havde epilepsi og fik virkelig mange anfald, i kraft af at han drak meget. Det så voldsomt ud, men min mor tacklede det vist ret fint når han fik sine anfald og var rolig i det.
 
Jeg husker det ikke så tydeligt. Men jeg husker, jeg kunne godt li ham, i hvert fald noget af tiden. Han var både glad for børn og god til børn. 
Min mor og ham var gode til at finde på ting sammen, de havde mange projekter, de var glade for at arbejde i deres have, de havde høns og vi var på cykelferier, det var ham der lærte mig at cykle. Jeg tror virkelig gerne han ville være en familie med os og min mor var hans store kærlighed.
 
Meget var godt mellem dem, men i de perioder hvor de drak meget, var det knap så godt. Han var den type alkoholiker der kunne hælde to flasker snaps eller vodka ned, for så enten at blive voldelige eller gå ud som et lys.
 
En lille kilometer fra hvor vi boede, lå der en kro, hvor de kom meget. Jeg var også meget med. Ofte gik jeg der ned til dem efter skole, Jeg kunne godt li´ at være der, især på det tidspunkt af dagen, for der var de ikke blevet så fulde endnu, der var roligt og hyggeligt og jeg fik opmærksomhed. 
 
Det var et sted med faste stamkunder, der alle havde hver deres faste plads. 
De var som en lille familie og jeg var en del af denne familie, de var søde, jeg var en alle tog sig af og kunne li´. 
 
Alfred havde en lille gravhund der hed Snuggi, den fik jeg lov at gå tur med op og ned ad strandvejen. Janus spillede altid på yatzy maskinen og jeg fik lov at være med. En dame der hed Lis, strikkede nisser, jeg var med hende hjemme og vælge min egen nisse. 
Jeg fik tit penge når jeg var med, nogle gange af min mor og hendes kæreste, andre gange af gæsterne, jeg sparede dem op, jeg ved ikke til hvad, men det er også lige meget, for jeg nåede aldrig at bruge dem før min mor og hendes kæreste havde tømt min sparegris.
 
Som sagt var glad jeg glad for at komme der, heller være med end blive ladt alene hjemme, hvilket også skete ret ofte. 
I løbet af eftermiddagen når de var på kroen, fik de hældt mere og mere alkohol på og stemningen blev høj og festlig, det kunne nogle gange kunne være sjovt, for så blev der danset og sunget og jeg var med, andre gange endte det i slagsmål, med politi og hele balanden og jeg var bange.
 
Min mor og hendes kæreste var som sagt rigtig gode sammen når de ikke drak, men når de drak, gik det voldsomt for sig. 
Min mors kæreste blev aggressiv og voldelig når og kunne ikke styre sit temperament. Meget af det handlede vist og jalousi. Jeg kan ikke huske om det var så ofte at han tæskede hende, men det tror jeg ikke, eller også var jeg der bare ikke når det skete.
 
Jeg føler jeg har mange gode minder fra den tid, selvom det selvfølgelig ikke er minder et barn bør have, da rigtig mange af minderne er fra værtshuse, men det er de minder jeg har og måske et billede på at jeg har prøvet at passe ind og få det bedste ud af det der var, det var jo sådan mit liv så ud og også derfor nogle af minderne var gode, selvom de burde have været noget andet og mere trygt for en lille pige.
 
Jeg kan huske mange gange, hvor jeg vågnede op om natte og opdagede at jeg var alene, de var gået. 
Jeg ledet efter dem, jeg var bange og troede der var sket noget med dem. 
Vi havde ikke telefon, så der var ikke nogen jeg kunne ringe til. Jeg måtte bare vente, jeg sad i timer og kiggede ud ad vinduet efter dem. Når de kom hjem, var jeg lettet og bange på samme tid, for de var fulde og højrystede. Det blev ikke modtaget godt at jeg havde været oppe og siddet og ventet på dem. Jeg fik skæld ud og blev smidt i seng, så de enten kunne knalde eller slås. 
 
Jeg lærte hurtigt at når de kom til syne op ad havegangen, skulle jeg skynde mig ind i seng og ladens som om at jeg sov. 
Der var ingen dør ind til mit værelse og heller ikke ind til deres, så alt hvad der skete derinde, var som at stå midt i det de havde gang i.
 
Jeg var aldrig tryg, viste aldrig hvor jeg havde dem. Selv i de perioder hvor jeg boede hos min bedstemor og morfar, som var de tryggeste og mest fantastiske kærlige mennesker, jeg har haft i min barndom, var jeg ikke tryg. Ikke fordi de ikke, var trygge mennesker at være hos, men fordi jeg aldrig viste hvor længe, der ville gå før jeg igen skulle hjem, til min mor og kæreste igen, det var altid på ”lånt tid”. 
 
Det at jeg var meget hos mine bedsteforældre, har nok skånet mig for oplevelser der var værre end dem jeg oplevede når jeg var der. 
Jeg elskede min bedstemor og morfar, der var plads til mig og der var trygt og rart at være. Men jeg savnede også min mor og forstod ikke hvorfor jeg ikke kunne være hos hende, samtidig med at jeg heller ikke ville hjem til hende igen, når hun kom for at hente mig.
 
Når jeg tænker tilbage på tiden, hvor min mor var sammen med sin første kæreste efter min far, husker jeg, som sagt ikke så meget. 
Men jeg husker ham som et godt menneske, der tog sig tid til mig når han ikke drak. Jeg kan huske jeg nogle gange tænkte at alt ville være godt i vores familie hvis bare de ikke drak. For når de var ædru, var de gode sammen og jeg var en del af det.
 
På et tidspunkt gik de fra hinanden, jeg kan hverken huske hvorfor, hvordan eller hvornår. Men han forsvandt ihvertefald ud af vores liv og min mors nye mand, som jeg har fortalt om i de to foregående afsnit, dukkede op. 
 
Grunden til at jeg ikke har fortalt denne del først, er fordi min mors første kæreste dukker op i hendes liv igen, efter jeg er kommet på døgninstitution og det giver derfor mere mening i denne rækkefølge.
 
Jeg blev ved med at bevare en kontakt til min mors kæreste, eller også genopstod den igen på et tidspunkt, det kan jeg ikke rigtig huske.
Han gik på antabus og stoppede helt med at drikke, flyttede til Langeland og købte et lille landsted, med lidt jord omkring som han dyrkede.
Jeg var nogle gange hos ham i ferier og kunne godt li´ at være hos ham. Han var et godt menneske og jeg tror også at han nød at vi havde kontakt og at han så mig som familie, selvom min mor om ham var gået fra hinanden.
 
Da jeg kom på døgninstitution og min mors mand døde, gik det som tidligere fortalt voldsomt ned ad bakke for min mor. 
Det var svært for mig at se på, jeg kunne intet stille op for at rede hende. Jeg havde kun lidt kontakt med hende. De voksne, på den institution jeg boede på, støttede mig i, at sige nej og sætte grænser overfor hende, når hun ringede til mig. Jeg besøgte hende en gang imellem, men det var svært, for hun var virkelig sølle.
 
Da jeg er omkring 17 år gammel, taler jeg en dag i telefon med min mors første kæreste, eller vi har haft mødtes det husker jeg ikke. Men jeg får ihvertefald fortalt ham om hvordan det gik med min mor. Det gjorde ham ked af det, hun har altid haft en stor plads i hans hjerte. Så det resulterer i at han satte sig ind i sin bil, kørte fra Langeland til Espergærde i Nordsjælland, hvor hun boede og henter hende. 
Det var vist ikke helt frivilligt at hun tog med, sådan som jeg husker det, men nødvendigt, hvis ikke hun skulle dø meget hurtigt af druk. Hun var så sølle og ødelagt at det var skræmmende at se på.
 
Det at han hentede hende, har jeg mange gange i mit liv, siden tænkt tilbage på med stor taknemmelighed, for det han gjorde, var at han gav hende en ny start.
Han fik hende afgiftet og holdt langt væk fra alkohol. Hun begyndte stille og roligt at få lysten til at skabe sit eget liv og tage hul på de drømme hun havde haft for sit liv op igen.
Han hjælper hende med at købe et lille bitte hus på Fyn, med en stor have, udsigt ud over marker og landlig idyl.
 
De mistede desværre kontakten, min mor følte sig omklamret i hans hjælp, hun skyldte ham penge og havde svært ved at tackle deres relation og deres forskellige forventninger til hinanden.
 
Men det han gjorde, gav min mor omkring 10-12 år som ædru, hun elskede sit lille sted og vi havde en god tid sammen.
Jeg tog ind imellem tog på weekend hos hende og hun kom og besøgte mig.
Vi har aldrig rigtig talt om de ting der har været igennem barndommen, men jeg kan huske hun en gang sagde til mig, at hun følte hun nu endelig kunne give mig bare lidt, af det hun burde have gjort da jeg var lille.
 
Jeg ved ikke rigtig hvornår det gik galt, men hun begyndte at drikke igen. 
Selvom jeg var blevet voksen, fyldte det meget for mig. Jeg blev nogle gange ringet op af Svenborg politi, der informerede mig om at de havde samlet hende op mærkelige steder oghavde fået hende indlagt. 
 
En af gangene var hun blevet funder nøgen, i en carport 10 km fra hvor hun boede. Politiet ringede til mig fordi hun havde brug for hjælp og spurgte efter mig. Jeg var altid pligtopfyldende og hjælp min mor så godt jeg kunne, men det var hårdt at være i. 
De gange jeg tog der over og hentede hende og fik bragt hende hjem til hendes hus, måtte jeg bruge flere dage på at gøre rent for at hun kunne være der.
 
Der var ulækkert, bind og toiletpapir lå og flød, imellem flasker og gammelt beskidt tøj. Der stank af urin og afføring. Nogle steder var det tværet op og ned ad væggene.
Hver gang græd hun og undskyldte. Hun havde det svært psykisk, angst og depression havde taget over, nok i kraft med at hun var begyndt at drikke igen.
Jeg prøvede mange gange at tale med hende, for at få hende tilbage på sporet igen, hun lyttede altid og ville gerne, men magtede det ikke eller også viste hun ikke hvordan.
 
Hun kimede mig ned, når jeg ikke var der, skældte mig ud, hånede mig, græd, truede med at tage sit liv. Det fyldte så meget i min hverdag, at jeg tog en beslutning om ikke at have hende i mit liv mere, hvilket jeg i en telefonsamtale fik fortalt hende. 
 
Hun respekterede det og jeg hørt ikke mere fra hende, Før jeg nogle år efter i 2001, fik besøg af to politibetjente, der kom for at meddele mig at hun var fundet dø. Dødsårsagen var en alkoholskade i halsen, vist en eller anden form for byld, der var sprunget og hun var blevet kvalt.
 
At hun døde, var en stor lettelse for mig, for selvom vi ikke havde kontakt, var det stadigvæk en bekymring og sorg i mig, at hun ikke magtede at holde fast i det vi havde fået bygget op i de gode år hun havde.

Samtidig er jeg også taknemmelig, over at vi havde nogle gode stunder sammen i de gode år hun havde det godt, i sit lille hus på Fyn. de gav mig nogle minder om min mor fra hendes bedste og mest kærlige side.

Min historie slutter ikke her, næste omgang handler om min skoletid. Jeg håber du fortsat vil læse med.

​Kh. Sine