SINE PAREZ - Kropslaesning - terapeutisk vaegttab
  • Forside
  • kickstart til dit vægttab
  • Kropsguiden e-bog
  • Sines Køkken
  • Intuitivt vægttab online vægttabs kursus
  • 1:1 sessioner
    • Kropslæsnings session - Glad krop
  • podcast
  • Kontakt
  • Forside
  • kickstart til dit vægttab
  • Kropsguiden e-bog
  • Sines Køkken
  • Intuitivt vægttab online vægttabs kursus
  • 1:1 sessioner
    • Kropslæsnings session - Glad krop
  • podcast
  • Kontakt
SINE PAREZ - Kropslaesning - terapeutisk vaegttab

Det her er mig
​..sine parez

Omsorgssvigt

11/16/2019

Comments

 
Billede

 Jeg sidder og skriver på min historie, det har jeg gjort i flere dage nu. Ord strømmer ud af mig om mine oplevelser af svigt i barndommen.
Den ene side af mig har lyst til at stikke af fra det, lukke computeren og forsvinde. Men den anden side af mig kan slet ikke lade være.

Selvom det er ting jeg har arbejdet med og fortalt om i mange år, kan jeg mærke, at det er kæmpe stor healing for mig, at skrive. I skrive processen kommer jeg i en ny kontakt med mine følelser.

Jeg har i mange år ikke kunne mærke min historie når jeg fortalte den, men mens jeg sidder her og skriver, mærker jeg det som at være der igen.
Jeg kan høre lydene, bevæge mig rundt i de omgivelser, lugte omgivelserne.


Det første afsnit, du får her er om min mor, min papfar og mig og er i 2 dele.


Det er min fortælling og sådan som jeg husker det.


DEL 1 - MIN PAPFAR OG MIN MOR


Min mor havde en mand hun havde mødt i baren på en bodega, han arbejde som tjener og i perioder kørt han som langturs turistbuschauffør og ind imellem lidt taxa. 
Allerede fra første gang jeg mødte ham brød jeg mig ikke om ham. Ikke fordi han ikke var min far, eller fordi han tog min opmærksomhed fra min mor. Men fordi han var en ubehagelig og utilregnelig type. 
 
Han var en mand med store armbevægelser og mange holdninger og meninger om alt. Jeg hadede ham, af mange grunde, en af dem var fordi min mor lavede sig selv om for at passe ind i hans liv og til det han ville ha´. Hun blev en anden når han var der og alt handlede om ham. 
Han var en helt anden type end min mor og det hun kom fra, min mor var lidt af en hippie type, eller også opfattede jeg hende sådan, fordi både min far og den kæreste hun havde efter min far var hippier, men måske havde hun også bare passet ind i deres billede, jeg ved det ikke, men da han kom ind i billedet, ændres alt ved hende lige fra det tøj hun gik i til den musik hun hørt og den måde hun var på.
 
Han var drillende på en slesk måde, for mig var det grænseoverskridende, fordi den altid var af en seksuel karakter, når han var fuld oven i hatten, væmmes jeg endnu mere ved ham, men han var svær at undgå, det var som om når jeg prøvede at undslippe hans opmærksomhed og hans drillerier, så blev han bare endnu være og endnu mere grænse overskridende. 
 
Min mor så det godt og viste godt at jeg følte stort ubehag ved det. Men hun grinede ofte bare af det, det var jo bare for sjov.
Jeg havde følelse af at det var falsk når hun grinede, at hun gjorde det for at tilpasse sig og gøre ham tilfreds. For hun viste at han fra det ene sekund til det andet kunne blive ondskabsfuld og beregnende. Hvilket resulterede i at han bankede hende.
 
Han har aldrig rørt mig, men min mor fik mange tæsk. Det var som regel når jeg var kommet i seng og han var fuld, hvilket han var det meste af tiden, hvis ikke jeg var kommet i seng når der var optræk til tæv, så blev jeg smidt ind på mit værelse og fik besked på ikke at blande mig, hvilket jeg indimellem prøvede. 
 
Han var så grov og ondskabsfuld ved min mor på mange områder, han hånede hende, latterliggjorde hende og fortalte hende om alt det hun gjorde forkert. 
Hvis hun svarede igen, kom en knyttet næve flyvende igennem luften. Hvis min mor også var fuld, var det rigtig slemt, for så provokerede hun ham, skreg og råbte. 
 
Jeg kan huske en gang, hvor det lød så voldsomt med hendes skrig og lyden da næven ramte hende, lyden da han kastede hende ind vægen eller ned i gulvet, hun skreg og skreg, mens han tævede løs på hende og råbte at hun skulle holde sin kæft. 
Det var voldsomt at høre på, jeg stod bag døren til mit værelse og rystede, jeg var så angst for hvad der ville ske, mit hjerte hamrede så hårdt så jeg næsten kan mærke det mens jeg sidder her og skriver. 
Jeg viste at hvis jeg gik der ind og prøvede at hjælpe hende, så ville det blive værre, han ville straffe hende for det hvis jeg blandede mig. Der lød nogle bump af møbler der blev kastet rundt og pludselig var der helt stille!
 
Jeg var så bange for at han ville slå hende ihjel, så jeg følte jeg blev nød til at løbe ind og gøre noget. Da jeg kom ind i stuen, var møbler væltet rundt, en reol var blevet væltet, alt der havde stået i den, var smadret.
 
Han sad oven på hende i et kvælertag. Jeg kastede mig over ham og slog løs på ham. 
Han slap hende og begyndte at råbe til mig om hvor dum og uduelig hun var, han trak hende rundt i håret, med den ene hånd mens han med den anden rev ud efter ting i vinduskarmen der var hendes og som betød noget for hende, alle hans egne ting gik han uden om, det var for at vise hende at hun ingen værdi havde og at intet der havde med hende at gøre var værdifuldt. Hun skulle straffes for at jeg kom og blandede mig, jeg måtte ikke gå, jeg skulle se hvad hun havde fortjent.
 
En gang havde han givet mig en hvid due, en levende en, han havde fået med hjem et eller andet sted fra og tænkt at den ville jeg nok blive glad for. 
Jeg havde den et stykke tid, men var ikke glad for den. Jeg havde ikke ønsket mig en due, hvilket jeg på en eller anden måde fik fortalt. Jeg kunne se hans vrede, han sagde ikke noget, men gik direkte ind på mit værelse, tog duen og kom tilbage, stillede sig foran mig, knækkede halsen på den og smed den i skraldespanden. Et par minutter efter fik min mor tæsk.
 
En anden gang kan jeg husk jeg var på mit værelse, mens de skændtes, jeg stod som regel og lyttede ved min dør, for at være klar til at gribe ind eller løbe ned i telefonboksen for at ringe til min mormor og morfar. Min papfar hånede hende fordi han havde fundet nogle af hendes tomme flasker og var i gang med at straffe hende. Han kaldte på mig, han ville have mig til at se hvor dum hun var. Da jeg kom ind i stuen, var han i gang med at klippe alle hendes potteplanter i stykker, han beordrede mig til at hente hendes tøj i klædeskabet, jeg ville ikke men min mor sagde jeg skulle gøre hvad han sagde, da han tog fat i hende med et kvælertag. Jeg hentede tøjet og han rev det i stykker mens han råbte og skreg. Jeg blev smidt ind på mit værelse igen og hun fik tæsk...

Del 2 i næste uge.

​Kh. Sine

Comments
    Billede

    Sine Parez

SINE PAREZ - GLAD KROP

[email protected] 
Handelsbetingelser
© COPYRIGHT 2022. ALL RIGHTS RESERVED.