omsorgssvigt del 2

Her får du del 2 af min fortælling om min mor, min papfar og mig, om svigt, vold og følelsesmæssigt seksuel krænkelse.
 
I stedet for at fortælle min historie, i den rækkefølge som tingene er sket, har jeg valgt at fortælle om de oplevelser og de svigt jeg har oplevet med de forskellige relationer, som har været en del af min historie og de svigt jeg har oplevet med de enkeltstående personer. Det gør det nemmer for mig at fortælle, fordi det giver et bedre sammenhængende billede af min historie, som strækker sig over min barndom, fra nogle af de tidligste minder jeg har og op til da jeg er i starten af 30érne.
 
At skrive min historie er lidt af en proces, jeg har fortalt den mange gange, men som tidligere skrevet har jeg aldrig rigtig kunne mærke den, men det at skrive den og dele den, gør at jeg kommer i kontakt med nye lag af mig selv og det er både fantastisk, forløsende og godt. I videoen fortæller jeg lidt om hvad det har sat gang i for mig og hvordan jeg arbejder med det.
 

DEL 2
 
Da min mor og papfar flyttede sammen, boede vi i hans et værelses lejlighed. Jeg sov i sofaen ved fjernsynet, hvor de sad og så fjernsyn, drak, røg og talte, det var nærmest umuligt at sove. Hvis jeg gav udtryk for at det var svært fik jeg skæld ud, jeg blev hurtigt mester i at ladens som om jeg sov.
 
De sov i en sovesofa der stod i den anden ende af stuen, der var meget småt, så der var kun få meter imellem de to sofaer, det betød at når de gik i seng og havde sex, så lå jeg nærmest midt i det. Der blev ikke ”skruet ned” for hverken lyde eller snak imens, min papfar kunne godt li´at se porno, så det kørte ofte i baggrunden, andre gange satte de høj musik på, om det var for at tage hensyn eller om det var for deres egen skyld det ved jeg ikke. 
 
Det var ubehageligt, jeg lå med en pude trykket hårdt ned over mit hoved, for at mindske deres lyde, og for at skjule at jeg lå og græd af frustration af ikke at blive taget hensyn til. Jeg kan huske nogle gange, hvis min mor var ædru og han var fuld, så ville hun ikke have sex med ham, måske fordi hun kom i tanke om at, jeg lå lige ved siden af, men han accepterede ikke et nej og tvang hende i stedet, hun gjorde ikke modstand, sikkert i håbet om at det var hurtigt overstået, og hun lod ham gøre sig færdig.
 
Volden var ikke så slem i starten da vi boede her. De havde næsten lige mødt hinanden og var ny forelskede. Men der kom hurtigt skænderier, efter noget tid blev han mere og mere hård og irritabel, volden startede med en lussing en gang imellem og udviklede sig til at være udspekuleret og ondskabsfuld.
 
Jeg har ikke rigtig nogle hukommelse om hvor længe vi boede her, men efter noget tid fik de en 3 værelses lejlighed, hvilket på den ene side var en lettelse for jeg slap for at skulle sove på sofaen og fik mit eget værelse. Til gengæld blev volden oftere og oftere.
 
På et tidspunkt gik han fra min mor og hun gik helt ned med flaget, hun begyndte at drikke endnu mere, var voldsomt deprimeret, apatisk og ude af balance. 
Hun havde som man kaldte det den gang, dårlige nerver. Hun prøvede i den periode ofte at tage sit eget liv, hun spiste piller. Nogle af gangende hvor hun havde taget piller, fortrød hun og sendte mig ned i telefonboksen og ringe efter en ambulance, andre gange fandt jeg hende bevisløs og løb ned og ringede. 
Og så var der nogle gange hvor hun lodens som om hun havde spist piller, hun drev rundt med mig, ligesom min papfar plejede at gøre med hende, hun var ondskabsfuld og utilregnelig over for mig. I denne periode røg hun ind og ud af psykiatrisk afdeling, et par af gangende på lukkede afdelinger.
 
Hun var så langt ude så jeg ikke kunne være hjemme, i perioder boede jeg hos min bedstemor og morfar, der boede tæt på hvor vi boede. I andre perioder boede jeg hos min far, når det gik godt for ham.
 
I korte perioder drak min mor ikke og der havde vi det som jeg husker det godt, hun kunne være virkelig sjov, kærlig og hyggelig at være sammen med.
 
Men hendes mønster med piller og alkohol, vandt altid. 
Hun var skjult alkoholiker. Hun skjulte sit drikkeri for min papfar, der jo også selv var alkoholiker, 
Han mente ikke hun kunne styre sig når hun drak, han syntes hun ændrede personlighed og var dum og pinlig når hun drak, derfor prøvede hun at skjule det.
 
Det betød at tommeflasker skulle gemmes! Det blev de under sengen på mit værelse. 
Det var mit job at gå i centret med tommeflasker og handle kirsebærvin, så han ikke opdagede noget. Jeg fik strenge ordre på ikke at larme med flaskerne, så hun ikke blev afsløret, for det betød tæsk. Jeg hadede det.
 
Min mor var på bistandshjælp, og de fleste af de penge hun fik, gik til kirsebærvin, til at gå på værtshus og til piller. 
Jeg kan huske mange gang hvor jeg blev sendt i centret for at handle, jeg skulle gå derned, der var et par kilometer, jeg slæbte ofte både 3 og 4 store poser med tomme flasker, de var tunge og det var ydmygende for mig, at komme gående klirende ned ad vejen med flasker. 
 
Nogle gange når der ikke var penge, skulle panten fra flaskerne dække både mad og vin, jeg blev sendt afsted med beskeden om, at der skulle købes kirsebærvin. De penge der var tilbage kunne jeg købe mad for. 
Men ofte var det meget lidt der var tilbage, så det blev til en dåse makrel eller en pakke spaghetti jeg selv kunne kog. Jeg valgte for det meste, makrel. Hvis jeg købte spaghetti, skulle jeg selv lave det, det betød at jeg var nødt til at være i køkkenet. Makrellen kunne jeg hurtig smutte med ind på mit værelse og spise fra dåsen, og være uden for det der føltes som fare zonen.
 
Min papfar flyttede tilbage igen og hurtigt startede hverdagen med vold igen. På det tidspunkt kørte han som taxachauffør indimellem og som turist langturs buschauffør, også selvom han sjældent var ædru. 
Det at han var ud og køre betød at han ikke var lige så meget hjemme som han ellers havde været. Men til gengæld var deres skænderier og volden så massiv i den periode når han så var hjemme, så det føltes som om det var konstant.
 
Jeg var så fyldt op og hadede både til min mor og ham og ville bare væk.
En dag var han kommet hjem fra arbejde som taxachauffør og havde parkeret taxaen nede på parkeringspladsen, nogle naboer havde set ham, vælte ud af bilen og slingre hen over parkeringspladsen og havde meldt ham til politiet. 
Men det var mig der fik skylden for det. Jeg kan huske jeg ønskede at det var mig der havde set det og meldt ham, men det var det ikke. 
 
Det gjorde mig så vred at jeg gik ned på socialkontoret, det skal lige siges at jeg var ca. 11 år gammel på det tidspunkt. 
På socialkontoret bad jeg om at blive fjernet fra min mor, hvilket sket kort tid efter, da der opstod endnu en episode, med min mor og min papfar der var voldsommere end nomalt, jeg husker ikke rigtig på hvilken måde, men jeg kan huske jeg løb ud på opgangen og hamrede på døren hos naboen, politiet kom og min bedstemor og morfar kom og hentede mig. 
Jeg kom ikke hjem og bo mere efter den dag.
 
Her efter boede jeg igen hos mine bedsteforældre, som en midlertidig ordning indtil der kom en løsning på hvad der skulle ske og hvor jeg skulle hen. 
 
Min moster og onkel komme ind i billedet, de boede på Amager og havde min kusine som er et par år ældre end mig, jeg har mange gange været der i weekender og i sommerferierne og var rigtig glad for at være der. 
De tilbød at jeg kunne bo hos dem, hvilket var en lettelse for mig. Jeg tror jeg har boet hos dem 3-4 måneder måske lidt mere eller lidt mindre det husker jeg ikke. 
Jeg var glad, men som jeg husker at have fået fortalt det, nægtede min mor at skrive under på at de måtte få værge retten over mig og jeg fik derfor ikke lov at blive hos min moster og onkel.
 
I stedet blev der fundet en plads til mig på en døgninstitution, hvilket min mor mærkelig nok gerne ville skrive under på. Det var en meget blandede følelser, men jeg havde ikke noget valg for min far ville ikke have mig boende, mine bedste forældre kunne ikke og jeg skulle under ingen omstændigheder hjem til min mor igen.
 
Min mor og papfar gik efterfølgende fra hinanden flere gange og fandt sammen igen.
Min papfar led af astma og blev kvalt i et astmaanfald, det skete kort tid efter den sidste gang hvor de gik fra hinanden. 
Jeg har ønsket ham død mange gange og deltog ikke i hans begravelse, jeg var så fuld af had til ham.
 
Det ødelage min mor at han døde mens de var væk fra hinanden, hun følte skyld og mente hun kunne have redet ham, hvis hun have været der.
 
Hendes alkohol og pillemisbrug blev efterfølgende så slemt, at hun virkede som om hun mistede forstanden. Samtidig led hun af angst, hvilket hun havde haft siden hun var helt ung. 
Hun ture ikke gå uden for døren, hun var bange for alt. Hun blev tvangs indlagt og var indlagt længe, da hun kom hjemme, kom der hjemmehjælper hos hende to gange om dagen, hun kunne ingen ting selv.
Jeg besøgte hende kun meget sjældent, hun kunne godt finde på at kime mig ned på den institution jeg boede på, det var svært at rumme, både fordi jeg følte et stort had til hende, men også fordi jeg følte skyld over ikke at prøve at rede hende.
 
Det var godt for mig at komme væk fra min mor, men det var også rigtig svært.
 
Min historie slutter ikke her, i næste uge får du fortællingen om min mors første mand efter min far.
Jeg håber du vil læse med.
 
Kh. Sine